SCROLL OG SE MERE
Space er et design med fokus på et let og luftigt udtryk. Et minimalistisk fingertappet trækøkken med god afstand mellem frontens skuffer. På den måde skabes et 'usynligt greb', der gør det nemt at åbne skufferne – hele skuffens overkant bliver greb. Samtidig skaber afstanden en luftig linje, der er med til at understrege det lette og naturlige i udtrykket. Et minimalistisk, næsten svævende køkken.
Højskab med pocket doors. Forvandler lukket skab til dekorativ niche. På bare et øjeblik.
Køkkenø. Praktisk og samlende midtpunkt, designmæssigt såvel som socialt. Hele familien kan være med – med nem adgang til alt.
Mange oplever det luftige design i Space som særligt skandinavisk. Et design med en enkelhed og lethed, der leder tankerne i retning af en klassisk, minimalistisk tradition. Mange kunder oplever ligefrem Space som japansk – med sit særlige fokus på naturlige materialer og rene, enkle flader.I køkkenet her forstærkes enkelheden af højskabene bag køkkenøen. I smuk, grå Fenix laminat. En løsning med masser af plads. Her med integreret ovn og kaffestation fra Gaggenau.
God plads til både opbevaring og samvær. Uanset om der skal laves mad, vaskes op, eller hygges.
Smukt integreret løsning med betjeningsknapper til køkkenets induktionskogeplade.
Fine håndværksmæssige detaljer. Luftigt minimalistisk udtryk. Space.
Tips til Space
Selv i et mere luftigt køkken som Space kan det være en god idé at arbejde med variation i materialer og kontrast til trækøkkenets levende, organiske udtryk. Og kontrast behøver på ingen måde betyde højtråbende farver eller materialer. Her glider den matsorte bordplade og højskabsvæggen i lys grå Fenix laminat således fint og afdæmpet sammen med resten af det olierede egetræskøkken.
Materialevalg: Grebsløst trækøkken med fingertappede skuffer i åben front i oliebehandlet eg. Højskabe i grå Fenix laminatBordplade: Matslebet Nero Assoluto granit med integreret vask i silgranitInventar i øvrigt: Quooker Flex armatur i rustfri stål med udtræksslange samt hvidevarer fra Gaggenau: Induktionskogeplade med down draft, ovn og kaffestation med espressomaskine og varmeskuffe til kopper og krusSpecialløsninger: Betjeningsknapper til kogeplade integreret i træfront
Håndlavet. Tilpasset hver enkelt kunde og bolig.
Smukke, naturlige materialer. Grundstenen i alle vores løsninger.
Mød en af vores dygtige indretningskonsulenter og bliv bragt tættere på dine ønsker om fx køkken, bad, garderobe eller indbygget reol. Mødet vil uden tvivl også give dig nye perspektiver på den løsning, du er ude efter – uanset om du er langt i dine overvejelser eller først lige begyndt.